Embouchure.

Embouchure. (blæse teknik)
For klarinet og Saxofon
Underkæben har ikke noget egentligt arbejde. Den skal ikke (som ved saxofonspil) presse op mod bladet, men bare befinde sig roligt og afspændt, så tæt ved overkæben, at det er muligt at lukke tæt om mundstykket.
Overlæben kan trækkes ind over overmunds fortænderne. Hvis disse er meget lange i forhold til overlæben, så denne bliver stærkt spændt, eller hvis tænderne er skarpe, kan spillemåden medføre beskadigelse af læbens inderside og ømhed, der medfører, at den spillende ikke tør lægge klarinetten fast op i munden med pres fra højre tommel. Eller den spillende trykker klarinetten nedad med de venstre hånds fingre, der er oven på klarinetten til skade for bl.a. fingerfærdigheden. Læben kan skånes med et stykke papir foldet om tændernes skarpe kant.
Man kan opnå udmærket klangfuldt spil med overmunds fortænderne direkte på mundstykket. Den eneste del af embouchuren, der har et virkeligt arbejde, er underlæben. Jo fastere den er, des lysere og mere typisk klarinetklang kan man opnå med et givet instrument, mundstykke og blad. Fastheden opnås ved samarbejde af to ting:

1) Læben trækkes ind over undermunds fortænderne (kun læben, ikke huden nedenfor), og derpå lidt til siderne som i et bittert (syrligt) smil. Mundvigene skal altså ikke opad.
2) Klarinetten spænder læben yderligere lidt flad på tværs, når den glider ind I munden, mundstykket ca. 1 cm. ind i munden. Når dette er ved at være indarbejdet, skal mundvigene endelig presses let sammen for at undgå, at luften fuser ud ved siden.
speciel For Saxofon:
Overtænderne skal stå fast ned på mundstykket ca. 1-1½ cm. ind på mundstykket, fast men uden at man presser mundstykket nedad, underlæben skal delvis ind over tænderne, bladet skal kunne svinge uhindret, må kunne blive stoppet af tungen, som er en af de måder at laver ansatser på.

Saxofonen er kronisk bygget, d.v.s. smalt foroven og bred forneden, denne udformning kræver hurtig lufthastighed ved høje toner og langsomhastighed ved dybe toner,
i stedet for at ændre på embouchure er det bedre at ændre på vokalerne.

for Saxofon, Vokaler til Tonedannelse (vokalerne skal ikke udtales, men tungens stilling i mundhulen)
Dybt B og H:  aaaarrr
Dybe leje- C, Cis, D, Dis, E, F, Fis, G, Gis, A, B, H, C,:  aaaaaaa
Mellemleje- Cis’ ,D’, Dis’, E’, F’,Fis’, G’,Gis’, A’, B’, H’, C’, Cis’,:  ooooooo
Høje leje- D”, Dis”, E”, F”, Fis”,:  eeeeeee
Flageoletter:  eeeejj,iiiiiiijj

eller
Fra det dybe Bb til det midterste C formes lyden ØH, og fra det midterste C til de høje toner ÅH

Klarinet, Vokalen Ø (ØH) for det dybe – og mellemregistret og vokalen I (iiiiiii) for overblæsnings registret og opefter.

De toner, en Bb klarinet kan spille, inddeles i reglen i følgende register:

opdateret marts 2018 (C) Jørgen Bodholdt